d. 30 september 2023
Gennem årene har Anders Thomas Jensen leveret en række mesterværker, der har fået biografgængerne til at grine, græde, undre sig og ikke mindst gentage de ikoniske replikker igen og igen.
For at fejre Anders Thomas Jensens filmkunst holder vi d. 30. september maraton på fire udvalgte mesterværker. Se alle filmene i træk eller udvælg din favorit. Billetterne koster 20 kr. pr stk - du kan altså se en vaskeægte klassiker for en flad 20'er.
Dagens program:
Kl. 13.00 - De Grønne Slagtere.
Er du til en rent økologisk film, er 'De Grønne Slagtere' et helt oplagt valg. Her beslutter de to venner Bjarne og Svend sig for at åbne deres helt egen slagterbutik for at slippe væk fra deres ondskabsfulde boss og hans kronhjortepølse. Det viser sig at en helt særlig ingrediens bliver et vendepunkt for slagterforretnings succes og det nye produkt 'Kylle Rylle' skaber kø udenfor butikken ...
Kl. 15.30 - Adams Æbler.
Der er uro i Paradis i 'Adams Æbler'. Her møder vi den moderne, positivt tænkende mand Ivan, der i sin rolle som præst føler, at han har til opgave at hans fineste opgave, er at hjælpe andre mennesker. Men Ivan har en ret ustabil forbindelse til virkeligheden og der bliver vendt og ned på det hele da ny-nazisten Adam kommer ind i Ivans verdensfjerne kollektiv ...
Kl. 18.00 - Mænd og Høns
Man vælger ikke selv sin familie. Hvis man kunne, havde brødrene Elias og Gabriel valgt om - de er nemlig bestemt ikke glade for hinanden. Da de finder ud af, at de er adopterede, beslutter de sig sammen at opsøge deres biologiske far. Her venter dog brødrene lidt af en overraskelse, de ikke havde set komme ...
Kl. 20.30 - Retfærdighedens Ryttere.
Intet i denne verden er tilfældigt. Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin datter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Men var det nu også en ulykke? Matematiknørden Otto, der selv var passager på det forulykkede tog, er af en anden overbevisning og begynder, sammen med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler, at grave i sagen. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at noget ikke er som det skal være ...
Vi glæder os til at hylde Anders Thomas Jensen hele dagen og håber at se jer i biografen!
Hvornår Kl. 13.00 - De Grønne Slagtere
Hvornår Kl. 15.30 - Adams æbler
Hvornår Kl. 18.00 - Mænd & Høns
Hvornår Kl. 20.30 - Retfærdighedens Ryttere